FORCE Technology i vidensystemet

Som GTS-virksomhed er FORCE Technologys basale serviceforretning og så vores forsknings- og udviklingsaktiviteter hinandens forudsætninger. Vi befinder og udvikler os hele tiden i krydsfeltet mellem forskning og erhvervsliv.

Den basale serviceforretning sikrer finansieringen af vores F&U-aktiviteter. Men serviceforretningen sikrer samtidig den market intelligence fra vores store kundemasse, som er grundlaget for erhvervsrelevante F&U-aktiviteter og for videntung rådgivning.

Mange ydelser, mere viden

Vi understøtter dansk industris konkurrence- og innovationsevne gennem et bredt spektrum af ydelser. Fra kommercielt udbudte services som måleteknik, inspektion og prøvning til offentligt understøttede erhvervsfremmeordninger som center- og netværksdannelser, uddannelses- og udviklingsforløb, videnkuponer etc.

FORCE Technology indhenter viden og opbygger kompetencer gennem nationale og internationale kontakter til førende universiteter og videninstitutioner inden for vores aktivitetsområder. Viden og kompetencer, som styrker vores betjening af erhvervslivet og af den offentlige sektor.

Basale faciliteter

Vi har gennem årene investeret betydelige midler i etablering og implementering af test- og prøvningsfaciliteter. De anvendes f.eks. i centersamarbejder med universiteter og sektorforskning; de er rygraden i mange innovationsnetværk og i en række forskellige services.

Det er karakteristisk for mange forsknings- og udviklingsforløb, at de store virksomheders indsats både mht. finansiering og viden har bred nytteværdi for de små og mellemstore virksomheder.

Kontakt os

Jens Roedsted
Market Director
+45 43 26 74 36
Send besked til Jens
FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com