Charles Darwin sagde i sin tid om arternes overlevelse: “It is not the strongest of species that survives, nor the most intelligent; it is the one that is most adaptable to change.”
Hos FORCE Technology stiller vi to krav til vores medarbejdere: De skal være de dygtigste og stærkeste inden for deres faglige felt, og de skal have evne og vilje til at iværksætte og deltage i forandringer.
Samtidig ønsker vi, at alle vores teoretikere også er praktikere. For vi ved af erfaring, at virkeligheden altid er anderledes, end teorien foreskriver.
Den største udfordring er som regel at implementere de nye løsninger i dagligdagen på en måde, som giver størst muligt udbytte af den nye investering - uden at forringe de eksisterende værdier, rutiner og funktioner i virksomheden.
Medarbejderne hos FORCE Technology omfatter specialister, praktikere og formidlere inden for virksomhedens brede kompetencefelt.
Mange af vores medarbejdere er aktive deltagere i danske, europæiske eller globale vidensnetværk. Desuden er flere af medarbejderne udpeget til officielt at repræsentere Danmark som faglige eksperter i internationale udvalg og kommissioner - bl.a. når det gælder nye normer og standarder.
Derfor er fundamentet og styrken i FORCE Technology den menneskelige kraft. Vi er stolte over at have opbygget en dynamisk organisation med en kreds af de dygtigste specialister og praktikere inden for mange områder og sektorer.