Analyse og karakterisering af materialer
FORCE Technology er markedsledende inden for materialeteknologi og -analyse. Vi har nogle af de dygtigste analysekemikere og råder over noget af det mest avancerede og moderne udstyr, som bl.a. omfatter FIB-SEM, ESEM, XRF, XRD, OES, ICP-MS, GC-MS, HPLC og FTIR.
Vi tilbyder altid muligheden for supplerende rådgivning til et analyseresultat. Vores analysekemikere, metallurger, korrodører og polymerspecialister står klar til at hjælpe dig.
Opgaver hvor spørgsmålene er: ”Hvad er det?” og ”Hvad gik galt og hvorfor?” er vores speciale.
En af vores store styrker er evnen til at udvikle skræddersyede analyser efter vores kunders behov. Vi påtager os meget gerne usædvanlige udfordringer, og i tæt samarbejde med kunden omsætter vi udfordringerne til brugbare løsninger.
Analyse og karakterisering af brændsler og restprodukter
FORCE Technology har mangeårig viden og ekspertise inden for analyse og karakterisering af faste brændsler og restprodukter og følger løbende udviklingen på området, bl.a. ved deltagelse i standardiseringsarbejde på områderne. Prøvning af brændsler og restprodukter kan bero på forskellige forhold, f.eks. for brændsler:
- Karakterisering af ny type brændsel
- Bestemmelse af anlægsvirkningsgrad
- Opståede driftsproblemer
- Kontrol af leverede partier
eller for asker og lignende restprodukter
- Bestemmelse af anlægsvirkningsgrad
- Genanvendelse
- Opståede driftsproblemer
Find mere om Brændsler og restprodukter her.
Akkreditering og kvalitetssystem
Vores omfattende akkreditering og kvalitetssystem opfylder kravene i DS/ISO 17025, og er baseret på at imødegå krav fra udviklingsorienterede kunder på et konkurrencepræget marked.
FORCE Technologys kemiske analyseaktiviteter er akkrediteret til prøvning under DANAK reg. nr. 65.