Medicinal, Pharma & Biotek

Branchen står overfor stigende krav til kvalitet og sikkerhed fra myndigheder (f.eks. FDA), kunder og forbrugere. En udvikling, der i høj grad kræver virksomhedernes fulde opmærksomhed, hvis de skal kunne klare sig i den benhårde konkurrence på det danske marked og på eksportmarkederne.


For at sikre din fremtidige konkurrenceevne tilbyder FORCE Technology dig et samlet valideringskoncept, der sørger for, at du imødekommer samtlige interessenters krav om dokumentation.


Validering går ud på at tilvejebringe dokumentation for, at en specifik proces konstant forløber efter forudbestemte specifikationer og stillede kvalitetskrav. Validering omfatter alle elementer af din produktion:

  • Planlægning
  • Udarbejdelse af protokoller
  • Kalibrering før og efter validering
  • Gennemførelse af forsøg – herunder materialeprøvning (NDT)
  • Opmåling og analyse
  • Databehandling
  • Udarbejdelse af valideringsrapporter.

I forhold til andre aktører inden for validering, så er vi unikke i den forstand, at vi råder over en lang række af kompetencer og håndværk, der gør det muligt for os at sammensætte lige præcis den ”pakke” af ydelser, der passer til dine behov – hverken mere eller mindre!

FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com