FORCE Technology har siden begyndelsen af 1970’erne hjulpet både den danske og udenlandske offshore industri til forøget produktivitet, markant bedre sikkerhedsforanstaltninger og en stigende hensyntagen til miljøet. I dag servicerer vi nogle af de største danske og norske olie- og gasfelter.
Vores styrke ligger i, at vi i én og samme virksomhed har samlet stort set alle de kompetenceområder og specialister, der er nødvendige, for at du kan drive en sund og sikker offshore virksomhed. Vi kan således tilbyde dig fra ”vugge til grav” konceptet, hvor vi står for inspektionsplanlægningen, udførelsen og den løbende evaluering.
Fordelen for dig er, at du slipper for at bruge kostbar tid på at rende spidsrod mellem flere forskellige leverandører og samtidig får en langt bedre mulighed for at bevare det kølige overblik.
Vi har udelukkende ét fokus: At hjælpe dig med at opretholde en fornuftig produktionskapacitet under sikkerhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold og med mindst mulig belastning for miljøet. Derfor stiller vi også vores specialister til din rådighed 24 timer i døgnet.
Her blot et udsnit af vores offshore kompetencer:
- Integrity Management
- Vedligehold og kvalitetssikring
- Ikke-destruktiv prøvning (NDT)
- Design
- Materialevalg og -undersøgelser
- Svejsning
- Korrosion
- Simulering og modelforsøg
- Miljørådgivning
- Sikkerhed.