FORCE Technology yder rådgivning for at forbedre funktionen af eksisterende anlæg og ved projektering af nyanlæg.
Vores rådgivning omfatter:
Forundersøgelser
Før man sætter et anlægsprojekt i gang, er det væsentligt at der er gennemført beregninger af de tekniske og økonomiske konsekvenser af projektet, og at man har foretaget en rimelig vurdering og afvejning af alternative løsninger.
Vi gennemfører forundersøgelser i forbindelse med proces- og funktionsforbedring, energibesparelser og miljøforbedringer.
Ved afrapporteringen leverer vi klare indstillinger om konsekvenserne ved gennemførelse af et projekt, herunder: Myndighedsforhold, anlægs- og driftsøkonomi, energiforbrug, miljøbelastning samt indeklima og arbejdsmiljø.
Bygherrerådgivning
FORCE Technology leverer bygherrerådgivning i forbindelse med udbud i totalentreprise af bygningsinstallationer, energiproduktionsanlæg, forbrændingsanlæg, miljøtekniske anlæg og industrianlæg.
I projekteringsfasen hjælper vi bygherren med at specificere funktionskrav samt materiale- og kvalitetskrav i forbindelse med det udbudte anlæg.
I udførelses- og afleveringsfasen udfører vi kontrol med, at de leverede anlæg lever op til udbudskravene. Det er vores erfaring, at anlæggenes kvalitetsniveau primært afgøres i kontraktfasen og afleveringsfasen.
Vi har stor erfaring i forbindelse med indgåelse af nationale og internationale kontrakter og gennemførelse af afleveringsprøver.
Projektering
FORCE Technology foretager projektering af såvel bygningsinstallationer som industriinstallationer herunder dampanlæg, ventilationsanlæg, centralvarmeanlæg og køleanlæg.
Vi kan både levere projekteringsydelsen som et overordnet tilbudsgrundlag baseret på funktionsbeskrivelser og som et detaljeret udbudsmateriale, hvor alle komponenter er specificeret.
Skadesvurdering, syn og skøn
Ved fejl eller havarier på tekniske anlæg er der ofte behov for at få vurderet hvad der er årsagen til at fejlen er opstået, og for at få en vurdering af hvad man skal gøre for at afhjælpe problemerne. Samtidig er det væsentligt at få belyst de økonomiske konsekvenser ved en afhjælpning.
FORCE Technology har stor erfaring med havariundersøgelser og syn og skøn i forbindelse med energiproducerende anlæg, forbrændingsanlæg og røranlæg for varme og damp.
Ved ophævelse af entrepriser kan vi levere en stadeopgørelse, som dokumenterer hvor langt entreprisen er i procent af kontraktsummen og i kroner.
Bygningssyn
FORCE Technology har stor erfaring med tilstandsvurdering af bygninger og installationer, herunder vurdering af klimaskærm og betonkonstruktioner og korrosion i rørinstallationer. På grundlag af bygningsgennemgange og analyser opstiller vi prioriterede handlingsplaner for renovering og vedligeholdelse.