Vi har stor erfaring med analyse af spændingsforhold, styrke og brugsværdi af svejste samlinger og maskinkonstruktioner.
Vi guider dig til bedre løsninger ved at bruge værktøjer som udmattelsesberegning, brudmekanik, fitness-for-purpose analyse og finite element analyse.
Udvikling, dimensionering og konstruktion
For stålkonstruktioner og trykbeholdere m.m. rækker vores ekspertise langt ud over selve svejsesamlingerne. Vores ydelser omfatter nemlig udvikling, dimensionering og konstruktion af komponenter og hele konstruktioner i overensstemmelse med nationale og internationale normer og standarder. Du kan derfor altid være sikker på at opfylde gældende lovkrav til punkt og prikke.
Vi udfører strain gauge målinger på alle typer produkter, uanset om de er svejst eller ej. Hvis uheldet endelig er ude, kan vi assistere dig ved en skadesundersøgelse, så du i fremtiden undgår samme problem.