Korrosionsbeskyttelse



I naturen, hvor vi finder vores brugsmetaller, sker der en naturlig kemisk nedbrydning. Det betyder, at hvis vi skal gøre os forhåbninger om at reducere eller standse nedbrydningen, så skal vi aktivt ind og påvirke den.

Kemisk nedbrydning eller angreb på metaller benævnes korrosion, og kan opdeles i en række korrosionsformer.

Teknologisk og sikkerhedsmæssigt spiller korrosion en betydningsfuld rolle i samfundet. Forståelse af korrosionsformerne og erfaring med konkrete korrosionsmiljøer giver mulighed for reduktion og forebyggelse af korrosionsskader.

Korrosionsforhold en kernekompetence

FORCE Technology har i årtier beskæftiget sig med korrosionsforhold som en kernekompetence, og vi har oparbejdet stor erfaring med mange forskellige korrosionsmiljøer og relateret korrosionsbeskyttelse.

Den optimale korrosionsbeskyttelse bidrager til at sikre komponenter en lang eller en specificeret levetid og samtidig minimere udgifterne til vedligehold.

Rådgivning og styring

FORCE Technology tilbyder i den sammenhæng rådgivning og styring af korrosionsforhold som en integreret del af et systematisk vedligehold.

Til kontrol af overflader råder vi over FROSIO-certificerede inspektører, der både yder kvalificeret kontrol og dokumenterer inspektionsarbejdet. Det betyder, at inspektionsarbejdet er internationalt anerkendt.

Undersøgelser i USA, England og Sverige har vist at ca. 1/3 af de skader, der relaterer sig til korrosion, kunne være undgået, hvis allerede kendt viden var taget i brug.

Viden, prøvning, kurser

Ved at samarbejde med FORCE Technology vil du få direkte adgang til vores viden inden for området. En viden, der kan hjælpe dig til reduktion eller forebyggelse af korrosionsskader allerede i konstruktionsfasen af produkter eller større komponenter, bl.a. gennem rådgivning om materialevalg og korrosionsbeskyttelse.

Er du i tvivl om bestandigheden af et materiale eller en konkret korrosionsbeskyttelse, som bliver påvirket af et kendt miljø, så råder FORCE Technology over en række prøvningsfaciliteter. Her kan vi udføre korrosionsprøvninger, der følger gældende standarder eller er tilpasset særlige behov hos kunden. Korrosionsprøvninger udføres hyppigst som accelererede prøvninger, hvorfor vi hurtigt kan levere prøvningsresultatet til dig.

Hvis du har behov for at tilføre din virksomhed mere viden om korrosion, materialevalg, overfladebehandling m.m., så har FORCE Technology en bred vifte af opdaterede kurser, som indfører kursisterne i relaterede problemstillinger, løsninger og den seneste viden.



 
 

Kontaktperson

Navn

Peter Bo Mortensen

Telefon

+45 43 26 74 57

Kontakt via e-mail


FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com