Skader & Havarier



Når uheldet er ude og der opstår en skade eller et havari, er der mange akutte spørgsmål, som presser sig på. Det kunne være om skaden eller havariet får en sikkerhedsmæssig betydning, eller hvordan de forsikringsmæssige ansvarsspørgsmål bliver afklaret. Spørgsmål og problemstillinger af denne type kan besvares gennem en skades- og havariundersøgelse, der ofte giver svaret på, hvorfor hændelsen skete.

Mange års ekspertise

FORCE Technology har mange års ekspertise på området. Vi ved derfor, hvad der skal til for at hjælpe dig i situationen; en hurtig, kompetent og uvildig tilgang til skades- og havariundersøgelser.

FORCE Technology har Danmarks største metallurgiske laboratorium, hvor vi dagligt løser en lang række opgaver med relation til skader og havarier. Også i relation til plast- og gummimaterialer er vores erfaringsbase stor. Vi løser alle opgaver i største fortrolighed selvfølgelig!

Erfaring og forebyggelse

Resultatet af en skades- og havariundersøgelse vil ofte også blive anvendt til forebyggelse af gentagelser af fejl. Men forebyggelse kan også ske i selve konstruktionsfasen af en komponent, hvor vores erfaring kan komme dig til gode på et tidligt stadie. Vi kan f.eks. hjælpe dig med at modificere en geometrisk udformning, for at opnå bedre udmattelsesegenskaber.

 
 

Kontaktperson

Navn

Peter Bo Mortensen

Telefon

+45 43 26 74 57

Kontakt via e-mail


FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com