Materialeegenskaber



Når en konstruktør skal foretage et materialevalg, sker det på baggrund af ét eller flere kvalitative mål med relation til materialets egenskaber.

Egenskaberne spiller også en stor rolle i forbindelse med en skade eller et havari. Her kan du med rette stille spørgsmål ved, om materialets egenskaber har været tilstrækkelige til den aktuelle driftbelastning.

Materialedatabase eller undersøgelser og prøvning

I begge tilfælde kan FORCE Technology fastlægge de ønskede materialeegenskaber, enten gennem vores omfangsrige og opdaterede materialedatabase, der indeholder information om både metaller og polymerer, eller via undersøgelser og prøvning.

Grundlaget for et materiales potentielle egenskaber er stærkt afhængigt af materialets kemiske sammensætning. Vi tilbyder bl.a. følgende akkrediterede materialeanalyser – OES, XRF, ESEM, EDAX, HPLC, gaskromatografi mfl.

Vi kan bestemme mekaniske egenskaber som f.eks. styrke og sejhed efter gældende internationale prøvningsstandarder, da vi råder over et akkrediteret prøvningslaboratorium til mekanisk prøvning.

Akkrediteret metallurgisk laboratorium

Materialets mikrostruktur afspejler mange af materialets egenskaber, og til undersøgelse af mikrostrukturer stiller FORCE Technology et fuldt og akkrediteret metallurgisk laboratorium samt en række erfarne metallurger til din rådighed.

Eksempler på undersøgelser af mikrostruktur kunne være evaluering af et varmebehandlingsresultat eller en svejst eller loddet samling. En mikrostrukturundersøgelse vil også, kombineret med anden prøvning, kunne anvendes til bl.a. vurdering af et materiales slidegenskaber.

FORCE Technology tilbyder desuden en række kurser, hvor materialers egenskaber er i fokus.

 
 

Kontaktperson

Navn

Peter Bo Mortensen

Telefon

+45 43 26 74 57

Kontakt via e-mail


FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com