Specialprøvning



I en lang række situationer kan afprøvning af komponenter udføres efter standardiserede prøvningsmetoder og ofte på mindre prøveemner.

Fuldskala-prøvning

Men der findes også mange tilfælde, hvor behovet for fuldskala-prøvning er nødvendig; enten baseret på et myndighedskrav, afklaring af sikkerhedsspørgsmål, funktionstest, Factory Acceptance Tests eller som integreret del af et udviklingsforløb. Mange kunder anvender også fuldskala specialprøvninger til verificering af beregninger og simuleringer.

FORCE Technology opbygger prøvningsudstyret eksklusivt til den komponent du skal have testet og efter dine eksakte prøvningsspecifikationer.

Det sikrer dig, at prøvningen giver det bedste og mest realistiske billede af, hvordan en komponent opfører sig i en driftsituation. Vi gennemfører specialprøvninger enten hos os eller on-site.

Prøvningsrapport

Ved en specialprøvning medfølger en prøvningsrapport, som typisk vil indeholde en aftalt mængde dokumentation så din kundes, myndigheders eller tredje parts krav til dokumentation er tilfredsstillet.

FORCE Technology har bl.a. gennemført fuldskala specialprøvninger inden for sprængning af naturgasledninger, sprængning og trykprøvning af rør til olieindustrien, prøvning og inspektion af vindmøllevinger og korrosionsmåling i havmiljøer.

 
 

Kontaktperson

Navn

Peter Bo Mortensen

Telefon

+45 43 26 74 57

Kontakt via e-mail


FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com