25 års erfaring
I takt med, at skibene bliver større og mere komplicerede, er de folk, der arbejder inden for søfart nødt til at følge med.
FORCE Technology har mere end 25 års erfaring inden for avanceret maritim træning af søfartsindustrien, og vores store udbud af træningskurser henvender sig både til erfarne navigatører og helt nyuddannede officerer.
Gennem et tæt samarbejde med et antal maritime virksomheder og organisationer sikrer vi, at vores faciliteter, vores undervisningsmetoder og vores instruktører er opdateret med den nyeste udvikling inden for såvel søfart som simulerings- og pædagogiske værktøjer.
FORCE Technologys Division for Maritim Industri (DMI) træner et stort antal kunder fra hele verden. Vores pædagogiske værktøjer og simulatorfaciliteter bliver regnet for nogle af de bedste og mest avancerede i verden.
Der er ikke fastsat datoer for de maritime kurser, men kontakt os, og vi finder en dato, der passer jer.