Vores ledelseskurser i FORCE Maintenance Excellence (FME) giver dig overblik og hjælp til at integrere vedligeholdsfunktionen i din organisation, så du opnår en stabil og sikker produktion med minimalt nedbrud og spild. For at gøre vedligeholdet til en integreret del af virksomheden er et af kursernes fokusområder forbedring af kommunikationen og samarbejdet mellem produktions- og vedligeholdsfunktion. Det betyder, at du langt hurtigere kan identificere og udbedre problemer i produktionsflowet, hvilket resulterer i lavere vedligeholdsomkostninger og højere kvalitet og udnyttelsesgrad af produktionsfaciliteterne.