Forbedring af kvalitetsniveau
Hvordan kan virksomheder, der arbejder med at udvikle materialer og produkter, øge disses kvalitet og derved også øge firmaets konkurrenceevne? Det umiddelbare svar er at optimere parametre som slid- og vedhæftningsforhold, korrosionsbeskyttelse, styrke og finish. Det kræver viden om overfladekarakteristika og sammensætning.
Denne viden er afgørende også ved undersøgelser af typen "hvad er det?", f. eks. i forbindelse med havari, skadesopklaring og korrosionsproblemer.
Ny avanceret teknologi
FORCE Technology kan som den eneste kommercielle udbyder i Norden udføre markedets mest avancerede undersøgelse af overflader, nemlig ved hjælp af den såkaldte ESEM/FEG-teknologi (Environmental Scanning Electron Microscopy).
ESEM/FEG
Tidligere har man ved hjælp af scanning elektronmikroskopi kun kunnet undersøge ledende materialer som metaller, medens ikke-ledende materialer først har skullet belægges med et ledende materiale på overfladen, og derved gik værdifuld information om prøveoverfladen tabt.
Med ESEM/FEG kan man nu også undersøge ikke-ledende materialer som fibre, plast, papir, byggematerialer og farve/lak. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser. F.eks. kan udstyret undersøge biologisk materiale som plantefibre, svampe og mikrober. Også fugtige emner som filtre kan undersøges, hvilket er unikt for ESEM-teknologien. Selv dynamiske undersøgelser som pådrypning af en væske på en overflade under varieret tryk og temperatur kan udføres. Konfigurationen omfatter også markedets mest avancerede analyseprogram til bestemmelse af materialers sammensætning.
Med andre ord: Alle materialer kan undersøges i deres naturlige form. Under gunstige forhold kan nås en forstørrelse på 400.000 gange.
Følg med derhjemme - ESEM Online
Udviklingen inden for transmissionsteknologi gør det muligt i dag at sidde hjemme i sin virksomhed og på sin PC følge undersøgelsen af egne prøver i ESEM/FEG-instrumentet på FORCE Technology. Herved kan virksomheden deltage aktivt i problemløsning sammen med vores medarbejdere på en hurtig og smidig måde uden at skulle afse tid og penge til at besøge os. Prøven skal blot sendes/transporteres til os, hvorefter undersøgelsen kan foregå.