Med den stigende anvendelse af optimerede konstruktioner vokser behovet for kendskab til de forskellige konstruktionsmaterialers styrkemæssige egenskaber.
Gennem materialeprøvning forbedrer vi dimensioneringsgrundlaget, så du undgår alvorlige havarier og efterfølgende kostbare reparationer og driftsstop.
Vi har mange års erfaring med materialeprøvning, ikke alene af metaller, men også af en lang række andre konstruktionsmaterialer:
- Glas- og kulfiberforstærkede kompositter
- Sandwichstrukturer
- Svejse- og limsamlinger i plastmateriale
- Polymerer (plast og gummi)
- Tovværk og fiskesnører
- El-kabler eksponeret i væske ved forskellig temperatur
og pH-værdi
Vi tilbyder desuden træk-, tryk-, og forskydningsprøvning samt 3- og 4-punkts bøjeprøvning af plast og kompositter. Prøvningen udføres efter gængse standarder, akkrediteret af DANAK.