På basis af mange års erfaring med automatiseret inspektionsteknologi, både offshore og fra atomkraftværker, har vi videreudviklet automatiseret udstyr til brug for ikke-destruktiv prøvning af konstruktioner under vand.
Vi kombinerer fordelene ved den kendte og udbredte ROV-teknologi (ubemandet undervandsfartøj) med vores egen teknologi inden for automatiseret inspektion.
I dag kan vi udføre inspektioner med standardudstyr helt ned til 400 meters dybde, men inden for den nærmeste fremtid vil vi kunne tilbyde dig udstyr, der kan nå ned til 2-3.000 meters dybde.
Vi har bred erfaring og kompetence med inspektion af konstruktioner under vand, herunder udvikling af unikke løsninger til vedligeholds- og kontrolundersøgelser, primært korrosionsmålinger og prøvninger af svejsesømme.
Vi kan hjælpe dig gennem alle projektfaser:
- Udvikling af udstyr
- Udvikling af procedurer og dokumentation
- Inspektion og rapportering
De metoder vi benytter til vores undervandsprøvning omfatter:
- Ultralydsinspektion
- Hvirvelstrøminspektion (ofte kombineret med ultralydsinspektion)
- Visuelle inspektioner:
- General Visual Inspection (GVI)
- Close Visual Inspection (CVI)
- Replika.