Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg (kraftværker) skal ifølge EU-lovgivning sikre, at de måleresultater de foretager ved hjælp af egne målere i skorstenene er i orden. Det sker ved at følge en forholdsvis ny europæisk standard.
Internetbaseret program
FORCE Technology tilbyder licenser til et internetbaseret program, der samler al nødvendig dokumentation, og i overskuelig form præsenterer kvaliteten af de resultater måleren viser. Programmet er baseret på EN/ISO 14956 Air Quality og EN 14181 Stationary Source Emission.
Vi håndterer følgende aspekter af kvalitetssikringen af en anlægsmåler (AMS):
- QAL 1: Rapport og data for måleren
- QAL 2: Rapport og kalibreringsfunktion
- QAL 3: Organisering af data og beregning af om måleren er i kontrol
- AST: Rapport og accept.