Kan din virksomhed spare penge på emballageafgiften?

V & S Distillers A/S, der er en stor aftager af forskellige typer af emballage, undrede sig over, at der var stor forskel på afgiften for to typer emballage, der umiddelbart burde koste det samme i afgift.

FORCE Technology blev bedt om at sammenligne de to produkter efter de samme kriterier, der er anvendt ved den oprindelige beregning, men med et højere detaljeringsniveau, der blev gjort muligt gennem en tæt dialog med råvareproducent og forarbejder.

Dialog om emballageafgift

Sammenligningen viste, at de to produkter var forholdsvis ens med hensyn til miljøbelastning, dog med en lille og konsistent fordel for den emballage, der kostede mest i afgift. Med denne vurdering kan V & S Distillers nu gå i dialog med Told & Skat for at få den ”rigtige” afgift på de to produkter.

Der kan blive tale om en besparelse på mange penge, så investeringen i en sådan undersøgelse kan hurtigt være tjent ind. Og samtidig har både råvareproducenten, emballageproducenten og V & S Distillers fået et godt indblik i, hvordan deres produkter påvirker miljøet over hele deres livsforløb.

LCA-Center hos FORCE Technology

Regeringens afgift på emballagematerialer er baseret på miljøegenskaber for typiske materialer og produkter.

FORCE Technology har gennem sin deltagelse i LCA-Center Danmark et indgående kendskab til, hvordan det såkaldte miljøindex for emballageartikler er beregnet. Vi er derfor i stand til at rådgive danske og udenlandske virksomheder om, hvordan de miljø- og afgiftsmæssige forhold for deres produkter optimeres
bedst muligt.

FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com  
 

Debug info: