Aabenraa Motorfabrik trimmer produktion med lean


Produktionschef Per Clausen foran en af de
store dieselmotorer.

Den første del af en nødvendig produktionsoptimering er netop gennemført med hjælp fra FORCE Technology

Familievirksomheden Aabenraa Motorfabrik A/S blev grundlagt i 1899. I dag er der 35 medar-bejdere på virksomheden, der bl.a. har stor produktion af die-selmotorer til redningsbåde. Virk-somheden har altid været kendt for sine kvalitetsprodukter.

 

En kompleks montageafdeling

I en dieselmotor findes over 200 små dele. Virksomheden har outsourcet 80% af disse dele til underleverandører i Østeuropa og i Østen. Produktionen af de mere komplekse dele og selve montagedelen er stadig i Aabenraa. De mange smådele kræver en god leveringssikkerhed og en god lagerstyring.

Brugen af lean-værktøjer

For et par år siden begyndte ledelsen på Aabenraa Motorfabrik at anvende lean-værktøjer for bedre at kunne styre lagerflowet og få optimeret produktionen. Målet var en fordobling af produktiviteten, siger produktionschef Per Clausen. "Det var nødvendigt for os, for at vi overhovedet kunne beholde virksomheden i Danmark".

Brugen af lean-værktøjer er en succes. Produktionen er blevet langt mere stabil, og lean-værktøjerne gør, at der hele tiden er et godt overblik over processerne.

Engagerede medarbejdere

Lean-konsulent Andrew Hoff fra FORCE Technology har været med på sidelinien gennem hele lean-forløbet. "Det har været en spændende proces, - især har det været været interessant at se holdningsændringen hos medarbejderne", siger Andrew Hoff. "I starten var der stor modstand mod forandringer, men efterhånden som medarbejderne kan se formålet og føler, de er med til at flytte noget, kan jeg mærke, at de brænder for at komme videre. Der går lidt sport i det".

Fordobling af produktiviteten

"Produktiviteten er fordoblet - men der er mere at hente, og det vil vi gå efter", slutter produktionschef Per Clausen.

Kontakt os

Anne Marie Rustrup
Market Coordinator
+45 76 96 16 05
Send besked til Anne Marie
FORCE Technology: Park Allé 345, 2605 Brøndby  Telefon: +45 43 26 70 00  Fax: +45 43 26 70 11  e-mail: info@forcetechnology.com  
 

Debug info: