Aske og lignende restprodukter

Ved forbrænding eller forgasning vil der blive produceret en askerest, bestående af de uorganiske forbindelser i brændslet og helt eller delvist uforbrændt organisk materiale.

Ved anvendelse af kul som brændsel vil der være tale om større mængder aske, da kul indeholder omkring 10 % aske og for rent træ mindre mængder, da rent træ kun indeholder omkring 0,5 % aske. Afhængig af anlægstype fordeles asken på forskellige fraktioner, f.eks. bundaske, cyklonaske og filteraske. Derudover kan der være tale om aske indeholdt i røggasrensningsprodukter eller aske afsat som belægning i anlægget.

Energimæssige forhold
Jo mere uforbrændt, der er i den producerede aske, desto større energitab med asken og dermed desto dårligere virkningsgrad.

For kulasker har man traditionelt anvendt askens glødetab som et estimat for indhold af uforbrændt. Det går også fint, da glødetabet her normalt svarer til omkring 33 MJ/kg glødetab.

Ganske anderledes forholder det sig for asker produceret af faste biobrændsler. Her har det vist sig, at omsætningsfaktoren kan være helt ned under 10 MJ/kg glødetab p.g.a lavere brændværdi af brændslet selv samt afgivelse af kemisk bundet vand under glødningen. Bedre estimater for ”uforbrændt” er her så direkte bestemmelse af restenergiindholdet (øvre brændværdi) eller indholdet af organisk, brændbart kulstof (TOC).

Miljømæssige forhold
I forbindelse med genanvendelse eller deponering af asker stilles der en række krav til askernes indhold af næringsstoffer, tungmetaller og organiske forbindelser. Ved anvendelse af asker produceret fra halm og træ til gødningsformål skal der f.eks jf. Bekendtgørelse nr. 818 ”Bioaskebekendtgørelsen” bestemmes indhold af fosfor og kalium, indhold af en række tungmetaller og indhold af PAH (Poly Aromatiske Hydrocarboner).

For asker fra kul- eller affaldsforbrænding, der ønskes anvendt til bygge- og anlægsformål, skal der jf. Bekendtgørelse nr. 1662 ”Restproduktbekendtgørelsen” bestemmes indhold af en række tungmetaller samt udvaskningsforhold for specificerede tungmetaller og salte.