Brændsler til energi- og varmeproduktion

De faste brændsler, som i dag anvendes til forbrænding eller forgasning for en produktion af el og varme kan deles op i følgende tre hovedgrupper:

• Faste mineralske brændsler (herunder kul, koks, cinders, brunkul og indtil videre, tørv)
• Faste biobrændsler (herunder f.eks træpiller, træflis, halm, korn, nøddeskaller og kirsebærsten)
• Restprodukter (herunder f.eks. gyllefibre, kyllingemøg, sorteret affald ”RDF” og andet affald)

For de faste mineralske brændsler og de faste biobrændsler er FORCE Technology akkrediteret under DANAK akkrediteringsnr. 65 til prøveforbehandling og bestemmelse af en lang række forskellige brændselskvalitetsparametre, som f.eks.

• indhold af vand og aske
• indhold af svovl og chlor
• brændværdier
• brændselsasken smelteforhold.

Vi får ofte spørgsmål omkring betydningen af de forskellige brændselskvalitetsparametre; hvad er f.eks. ”Flygtige bestanddele” for noget?
I ”Brændselsanalyse – info om et par analyseparametre”  kan findes information om nogle af de væsentligste brændselskvalitetsparametre.

For både producenter, leverandører og brugere af de faste brændsler er det vigtigt at have kendskab til brændselskvaliteten. Det er selvfølgelig især interessant for nye, mere ukendte brændselstyper. Selv for de mere traditionelle brændsler, som f.eks. træflis kan der imidlertid forekomme afvigende forhold, som vil kunne give uventede driftsproblemer.

Brugere af faste brændsler bør opstille krav til de relevante brændselskvalitetsparametre, specifikke for det aktuelle anlæg og dets driftsforhold. Selv for samme anlægstype kan det forekomme, at et brændsel kan anvendes problemfrit på ét anlæg, men giver anledning til f.eks slaggeproblemer på et andet anlæg.