FORCE Technology deltager i en række nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter.
De fleste udviklingsprojekter gennemføres i samarbejde med danske og udenlandske virksomheder og videncentre.
Formålet er dels at fremme den teknologiske udvikling og dels at opretholde et højt videnniveau hos vores medarbejdere til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere.
P.t. deltager FORCE aktivt i følgende plastrelaterede projekter:
Expanding the weld compatibility of plastics, støttet af det strategiske forskningsråd. Projektet omhandler lasersvejsning af plast.
NanoPlast, støttet af Højteknologifonden. Projektet omhandler fremstilling af nanostruktureret plast ved sprøjtestøbning, specielt på krumme/kurvede overflader.
Innovationsnetværket PlastNet, støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor FORCE Technology er projektleder på 3 vidensopbyggende projekter indenfor:
- Nedbrydning af plast
- Skade og havariundersøgelser af plast
- Bionedbrydelig plast
Vi deltager også løbende i en række videnkupon-projekter indenfor plastområdet.
Videnkupon-projekter
En videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder, uden, eller med begrænsede erfaringer fra samarbejde med videninstitutioner.
Aktiviteter i kraft af vores status som GTS-institut
Endelig har vi også en stor palette af plastaktiviteter som gennemføres i kraft af FORCE Technologys status som GTS-institut. Her gennemføres aktiviteter indenfor temaerne ikke-destruktiv prøvning på plast og kompositter (NDT), nedbrydningsmekanismer i plast, sammenføjning af plast, miljøaspekter, formidlingsaktiviteter mm. Det overordnede formål med disse aktiviteter er et ønske om at skabe og udvide danske virksomheders grundlag for at anvende nye plastmaterialer, produktionsformer, og sammenføjningsteknikker - dvs. den grundlæggende viden om materialernes egenskaber og deres holdbarhed/nedbrydning i bestemte brugssituationer.