Vi tilbyder også følgende services i relation til vindmøller:
LCA og carbon footprint
Vi dokumenterer vindmøllernes miljøpåvirkning. Livscyklusvurdering (LCA), affaldshåndtering, Eco-design, klimaregnskab & carbon footprint, miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer, miljøkommunikation, miljølovgivning, miljørigtige indkøb, miljøteknisk rådgivning, miljømærkning og miljøvaredeklarationer.
Maintenance excellence
Vi udfører risikoanalyse på tårn-, nacelle- og vingesystemer efter principperne fra Reliability Centred Maintenance. Med den strømlinede metode optimerer vi vedligeholdet og forøger vindmøllens overordnede effektivitet – giver bl.a. lavere driftsomkostninger og forøget produktion.
Management support
Drifts- og vedligeholdsstrategier - Vi sikrer sammen med hele din drifts- og vedligeholdsfunktion, at D&V-strategien bliver et aktivt og operationelt dokument, som er i overensstemmelse med dine kravspecifikationer. Forløbet fungerer også som en organisatorisk integrationsproces for nye eller geografisk spredte enheder.
Inspektionsprogram / garantiudløbsinspektion
Inspektion ved f.eks. forsikringstegning, garantiudløb eller nyinvestering. Skræddersyet inspektion efter behov og ønske, eller efter FORCE Technologys rådgivning og tjeklister. Inspektionen kan omfatte fundament, tårn, nacelle, mekanik, el, gear, aksler og lejer, elevator, akkumuleringsbeholder, det hydrauliske system, vinger og gennemgang af servicebøger og anden dokumentation. Ligeledes tilbyder vi evaluering af SCADA-system og system performance.
Inspektion af elevatorer
FORCE Certification A/S udfører som bemyndiget organ enhedsverifikation og afsluttende kontrol af elevatorer i Danmark og resten af Europa. For elevatorer i Danmark udfører vi også den lovpligtige opstillingskontrol og de periodiske besigtigelser og afprøvninger (faldprøver).
Trykbærende anlæg
FORCE Certification A/S gennemfører som bemyndiget organ overensstemmelsesvurdering (CE-mærkning) ved nyfremstilling af trykbærende udstyr og enheder til markedsføring inden for Europa. I Danmark og Sverige udfører vi de lovpligtige inspektionsopgaver i forbindelse med anvendelsen, dvs. opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af udstyr i kontrolklasse A og B.
Integrity management
Vi sikrer driftsregularitet over anlæggets fulde levetid. Kortlægning af alle potentielle fejltilstande mhp. planlægning af design, operation og drift. Optimering af design, inspektion og monitoreringsløsninger mhp. lang levetid og minimerede driftsomkostninger.
Audit af ledelsessystemer
Vi udfører audit af ledelsessystemer for arbejdsmiljø, kvalitet og miljø, og vi uddanner din virksomheds medarbejdere i audit af ledelsessystemer. Konsulentydelser ved opbygning, ændring, implementering og effektivisering af ledelsessystemer. Implementering af LEAN i alle processer samt uddannelse af medarbejdere i LEAN-processen.
Inspektion af stål
Inspektion af stålplader for lagdeling og indeslutninger vha. ultralydsprøvning både manuelt og automatiseret. Svejsninger kan undersøges visuelt, med magnetpulver for overfladebrydende fejl og med ultralyd for indesluttede fejl. Ultralydsprøvningen kan udføres manuelt med puls-ekko-metoden, eller automatiseret med puls-ekko og/eller TOFD.
Design og verifikation
Verifikation af jackets, flydende strukturer og andre stålkonstruktioner vha.:
- Generelle beregningsmetoder
- Vindlastberegninger på strukturer, dog ikke vindturbiner
- CFD-analyser: turbulensmodeller
- Response fra vindbelastede strukturer
- Bølgelast på monotårn, jacketer etc: lineære og ikke-lineære analyser
- Dynamiske analyser af strukturer.
Bygherretilsyn / Tredjepartsinspektion
Bygherrerådgivning og uafhængig inspektion som audit af underleverandører, vurdering af procedurespecifikationer for fremstilling og kontrol, granskning af relevant kvalitetsdokumentation fra underleverandører inden for stål, maling, rustbeskyttelse og vingefremstilling. Du opnår et udførligt projekttilsyn og overblik over projektforløbet fra en certificeret partner.