Dette forskningsprojekt er et af FORCE Technologys resultatkontraktprojekter. Forskningsprojektets målsætning er at udvikle en ny rengøringteknologi, som effektiviserer og automatiserer rengørings- og desinfektions-processerne hos danske virksomheder i følgende industrier:
- Medicinalindustrien
- Fødevareindustrien
- Hospitaler & sygehuse.
Forskningsprojektet er støttet af Forsknings- og innovationsstyrelsen. Projektet løber fra 1. januar 2010 til og med 31. december 2011.
Formidling af forskningsresultater
Forskningsprojektet er opdelt i en generel videnopbygning,som anvendes på at industrimodne processerne inden for række industrielle anvendelser. Hvert anvendelsesområde har sine specifikke resultatmålsætninger. FORCE Technology vil som led i forskningsprojektet formidle projektets resultater gennem teknisk videnskabelige artikler i både nationale og internationale tidsskrifter. Forskningsprojektets resultater vil ligeledes løbende blive formidlet her.