Dette forskningsprojekt er et af FORCE Technologys resultatkontrakt-projekter. Forskningsprojektets målsætning er at at kortlægge hvordan danske private og offentlige virksomheder kan anvende SonoSteam-teknologien til effektivisering af en række industrielle processer:
- Bejdsning af frø, korn og såsæd
- Ozonproduktion
- Processering af Plast & kompositter Fibre, pulver & nano.
Læs mere om de forskellige områder i menuen til venstre.
Hos FORCE Technology har vi i flere år arbejdet med teknologiens muligheder til reduktion af sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer.
Teknologien har således i en årrække været i drift til reduktion af mikroorganismer på oste, og i øjeblikket udfører vi in-line forsøg med reduktion af campylobacter på slagtekyllinger.
Parallelt med dette projekt arbejder FORCE Technology på at udvikle en ny rengørings- og desinfektionsproces.
Forskningsprojektet er støttet af Forsknings- ogInnovationsstyrelsen og løber fra 1. januar 2010 til og med 31. december 2011.
Formidling af forskningsresultater
Forskningsprojektet er opdelt i en generel videnopbygningsfase, som anvendes på at industrimodne processerne inden for række industrielle anvendelser. Hvert anvendelsesområde har sine specifikke resultat-målsætninger. FORCE Technology vil, som led i forskningsprojektet, formidle projektets resultater gennem teknisk videnskabelige artikler i både nationale og internationale tidsskrifter. Forskningsprojektets resultater vil ligeledes løbende blive formidlet her.