Hvordan er de overordnede økonomiske principper sammensat under det nye producentansvar for emballage? Hvilke sammenhænge er der mellem emballagedesign og økonomi?

VANA – Dansk emballageansvar og FORCE Technology er gået sammen om en webinarrække, der sætter fokus på producentansvaret for emballage og dine muligheder for at træffe mere miljøvenlige designvalg, uden at du skal gå på kompromis med produktet eller forbrugerens sikkerhed.

Webinarerne giver dig mere viden om rammerne generelt, ansvaret, materiale- og emballagemuligheder, miljøgraduering, den økonomiske sammenhæng mellem design- og materialevalg samt udvikling og test af emballagen.

Producentansvar for emballage

Fra 1. juli 2025 indføres det udvidede producentansvar på alt emballage i Danmark. Lovgivningen er ikke endeligt udformet, men det overordnede formål er først og fremmest at begrænse affaldsmængderne fra emballagerne, samt at give de omfattede producenter et økonomisk incitament til at designe emballage, der kan indgå i en cirkulær økonomi.

Løsningerne kan bestå i at reducere materialeforbrug, gentænkte materialevalg, benytte genbrugsmaterialer og/eller at designe emballager, der nemmere kan sorteres og enten genbruges eller genanvendes.

Forventninger til økonomi og gode eksempler på arbejdet med emballage

Med producentansvaret for emballage flytter regningen for affaldsbehandling af embal-lageaffaldet. Fra kommunernes opkrævede borgergebyr og virksomhedernes udgift til afhentning af deres erhvervs-emballageaffald, til de producenter der tilgængeliggør emballager på det danske marked.

På dette webinar vil vi give jer en dybere indsigt i hvordan de overordnede økonomiske principper er sammensat og hvordan emballagedesign hænger sammen med den reg-ning I vil modtage for affaldsbehandling fra 1. juli 2025. Selvom den endelige udfærdi-gelse af bekendtgørelsen, der fastsætter kriterierne for miljøgradueringen, endnu ikke er udstedt, så er der allerede nu en indstilling fra Miljøstyrelsen til hvordan den forventeligt kommer til at udmønte sig og hvilken betydning det netop har for design og økonomi. Vi vil dertil vise cases, som illustrerer hvordan virksomheder i praksis arbejder med optimering af emballage.

Webinaret vil give indsigt i:

  • De økonomiske grundprincipper under producentansvaret
  • Sammenhæng mellem emballagedesign og økonomi
  • Eksempler på virksomheders arbejde med emballage

Målgruppe

Webinaret henvender sig primært til dig, der gerne vil opnå en større forståelse for betydningen af producentansvaret for emballages mekanismer i henhold til det øko-nomiske perspektiv. Derudover er webinaret for dig, der søger inspiration til, hvordan emballage kan indgå i en cirkulær økonomi og hvordan man kan arbejde med at optimere denne.

Praktisk information om dagen

Dato: Onsdag d. 22. maj 2024 
Tidspunkt: Kl. 10.00-11.00 
Sted: Online via Microsoft Teams 
Deadline for tilmelding: Tirsdag d. 21. maj 2024

Du modtager et deltagerlink efter din tilmelding.  

Vi afholder webinaret på dansk, men hvis du er interesseret i et lignende webinar på engelsk, så send en mail til cbkr@forcetechnology.com

Tilmeld dig webinaret

Du tilmelder dig webinaret ved at udfylde formularen nedenfor.

Bliv klar til producentansvar for emballage

I 2025 får tusindvis af danske virksomheder producentansvar for den emballage, de sender på markedet. Men heldigvis er din virksomhed ikke alene. Som medlem hos VANA bliver I en del af et stærkt fællesskab af virksomheder, som tager ansvar for at nedbringe deres emballageaffald og skabe positiv forandring for vores verden.

VANA er stiftet af Danmarks største erhvervsorganisationer, og vi repræsenterer dermed 80% af de danske virksomheder og dækker alle brancher. VANA er sat i verden for at hjælpe dansk erhvervsliv med at håndtere det økonomiske, praktiske og juridiske ansvar. Vi skaber forandring i fællesskab. Se mere på VANA's hjemmeside