Lydlandskabsmåling - Med borgere på lydvandring

I en ny metode bedømmer borgere lyden i deres lokalområde ved hjælp af guidede lydvandringer. Lydvandringerne bliver suppleret med lydmålinger og kvalitative interviews. Metoden har  udviklet et nyt indeks over lydlandskaber, som kan fungere som hjælpeværktøj til at prioritere og evaluere anlægsprojekter, hvor man ønsker at mindske støjgener.

WHO rapport foreslår nye grænseværdier for støj
I 2018 kom WHO ’s rapport med nye anbefalinger til støjgrænser fra trafikstøj i rapporten WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region.

Rapporten beskriver en række påviste negative helbredseffekter ved støjpåvirkning. Evidensen af støjpåvirkningerne er kun steget, siden datagrundlaget for WHO-rapporten blev lavet i 2015. Rapporten foreslår derfor nye grænseværdier for støj.

Karakterisering af lydmiljø kan give en holistisk oplevelse af støjgener
I forskerkredse er der derimod enighed om, at det er støjgene og søvnforstyrrelser, der er den største synder i forhold til de negative helbredspåvirkninger. I gennemsnit giver mindre støj selvfølgelig mindre støjgene, men andre faktorer har også indflydelse på støjgenen.

Støjgene påvirkes af flere faktorer

For at forstå lydvandringers fulde anvendelsespotentiale, er det vigtigt at forstå, at gene fra støj påvirkes af tre faktorer: 

1. Selve støjen. Påvirkningen afhænger både af støjens niveau og af støjens karakter.
2. Konteksten. At konteksten påvirker kan eksemplificeres ved fx at tænke på øjeblikket, hvor man lægger sig til at sove. Her kan selv den svage lyd fra en myg genere ganske meget. Derfor er det relevant at se på tidspunkt, sted, beskæftigelse, forholdet til støjkilden m.m – parametre som definerer konteksten for støjgenen. 
3. Individet. Graden af gene påvirkes også af det enkelte individs støjfølsomhed. I forhold til evaluering af lydmiljøer, er det vigtige, at konteksten kan påvirke forskelligt afhængigt af hvem man er. Personer, der bor i byer, og personer, der bor på landet, kan f.eks. have forskellige syn på, hvor acceptabel støjen fra en trafikeret vej er.

Tilsammen giver det en forståelse af lydmiljøer. 

Men hvordan kan man bruge lydvandringer til at øge tilfredsheden blandt borgerne?
Lad os se på et eksempel i Københavns Kommune, der viser det attraktive i at indtænke lydmiljø i et klimasikringsprojekt. Lydvandringerne gav både kvantitative og kvalitative oplysninger om det nuværende miljø og ønskerne til det fremtidige.

Lydvandringer med lokale borgere i Københavns Kommune

Opfattelsen af støj i kontekst bedømmes ved lydvandringer. Man bruger ofte ”lokale eksperter” dvs. lokale borgere, som har kendskab til og forståelse for nærområdet. 

I et projekt på Tomsgårdsvej i Storkøbenhavn, hvor en stor beboelsesejendom skal have ny gårdhave i forbindelse med klimasikring, blev der afholdt to lydvandringer i samarbejde med Københavns kommune. Her blev der spurgt ind til både forholdene lige nu, samt hvad der ville være det ønskelige.

Karakteriseringen af lydmiljøet dækker 14 attributter, f.eks. hvor behageligt, hvor stressende, påtrængende, passende lydmiljøet er, og om miljøet indeholder lyd fra mennesker, natur og trafikstøj. Disse attributter afdækker altså ikke kun støj, som man ønsker at dæmpe, men også lyd, som man ønsker at bibeholde eller fremhæve. 

Lydvandringen omfattede 5 positioner, som var udvalgt på baggrund af støjkort, samt en rekognoscering i området. Der var udvalgt positioner med forskelle i lydmiljøer eller brugsmønstre. I den ene lydvandring deltog 6 lokale beboere, i den anden deltog 7 kommunale fagfolk, som også var godt kendt med området. I hver position bliver bedømmelserne registreret på iPads. Deltagerne blev ikke instrueret i at diskutere deres indtryk undervejs eller i at være stille, mens de foretog vurderinger. Vurderingerne tog 5-10 minutter per position. 

Det var vigtigt, at lydvandringen blev foretaget på velvalgte tidspunkter – og gerne i samarbejde med beboerforeninger eller lignende. Man bør generelt foretage mere end én lydvandring på forskellige tidspunkter, som er repræsentative for områdets brug.

Lydoptagelser og støjmålinger giver kvantitative oplysninger

Under lydvandringen optager man lyd på de tidspunkter, hvor bedømmelserne foregår. Ud fra optagelserne udfører man støjmålinger og niveauregistreringer. Optagelserne kan desuden bruges som reference, når man skal sammenligne forholdene før og efter, at anlægsarbejdet er fuldført. 

Med den viste opstilling optog man både med henblik på at gengive lyden over to højttalere i stereo-opstilling, samt over hovedtelefoner. 

Lydlandskabsindeks sammenfatter kvaliteten af lydlanskabet

Resultater fra lydvandringerne kan vises på forskellige grafer og tabeller. Resultaterne fra projektet på Tomsgårdsvej viste, at bedømmelser foretaget af beboere og kommunale fagfolk, som kendte området, ikke afveg signifikant fra hinanden. De samlede bedømmelser er vist på figur 5.

Jo mere kurverne afviger fra det ideelle (den sorte linje), jo mindre er tilfredsheden. Positionerne 4 og 5 ligger tæt på en uskærmet støjende vej, mens de øvrige positioner er længere fra vejen.

De detaljerede resultater kan for hver position sammenfattes i et enkelt tal, lydlandskabsindekset, der giver et bedre overblik.

Lydlandskabsindekset (Soundscape index) er et tal, der sammenfatter kvaliteten af lydlandskabet per position i ét tal. Sædvanligvis vil lydlandskabsindekset ligge mellem 0 og 10, hvor 10 er højest. Det udregnes ud fra følgende formel:

hvor G er den gennemsnitlige forskel på det bedømte og det ønskede for de 14 attributter, der indgår i bedømmelsen.